Sayfadaki görseller
PDF
ePub

at en Fundats fra dette Aar af det nævnte Indhold ikke er optaget i Registraturen fra 1584. Det er i højeste Grad usandsynligt, at dette vigtige Aktstykke, da Klostrets Arkiv registreredes 1584, skulde være forkommet eller ganske have unddraget sig Opmærksomheden, skjønt saa mange ubetydelige Dokumenter vare tilstede og bleve optegnede. Men, er der sagt, hvis det omstridte Brev var fra 1475, er det underligt, at Erik Ottesens Børn ikke nævnes i det. Maaske, men dog ikke saa underligt, at man af den Grund bør holde paa Aarstallet 1457, thi netop fra 1475 have vi, som anført, et Gavebrev fra Hr. Erik Ottesen til Helligaands-Klostret i Kjøbenhavn1), og deri nævnes ikke heller hans Børn. Naar der endvidere henvises til, at dette Gavebrev bruger andre Udtryk end det mariagerske, hvoraf saa skulde følge, at de rimeligvis ere affattede til forskjellige Tider, siger dette ikke heller noget, da man jo slet ikke kjender det egentlige mariagerske Gavebrev, men kun har det af Hr. Erik udstedte Brev om den mellem ham og Klostret trufne Aftale 2). Mærkeligere end det, at Hr. Eriks Børn savnes i dette Brev, turde maaske en anden

1) Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostere i Middelalderen, Tillæg S. 68 f. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. IV. 119 f.

2) Dette synes ogsaa at være overset af Dr. A. Heise, som bemærker, at Brevene af 1457 [Afskriften] og 1475 [Udtoget] ikke ere identiske.,,1457 kaldes Erik Ottesen,,til Skjern", 1475,,til Bjørnholm" [nej, omvendt]; heller ikke Godset synes at falde sammen" (Hist. Tidsskr. 5. R. I. 539). Nej, det er vist, at de to Breve ikke ere identiske; det, som bærer det urigtige Aarstal 1457, ender jo med de Ord: ,,med videre, som Fundatsen derom indeholder". Medens Fundatsen af 1475 henlægger 10 Bøndergaarde til Mariager Kloster, nævner Brevet af ,,1457" i Følge sin Natur slet intet Gods; men til sin Afskrift har Dyrskjøt føjet denne Bemærkning (Barner, Fam. Rosenkrantz's Hist. I. Dipl. S. 95): Her er givet til 9 Gaarde og nogle Gaarde i Mariager By, som Fundatsen forklarer (denne kan ikke findes).“ Dette med Undtagelse af Parenthesen maa altsaa have staaet paa den Original eller Afskrift, som Dyrskjøt havde for sig. Dr. Heise har Ret i, at de to Godsangivelser ikke falde ganske sammen. Mulig er den ene Bondegaard bleven ombyttet med nogle Kjøbstadgaarde.

Mangel være: han beraaber sig i det paa sin Faders og sin Hustrus Samtykke, men omtaler ikke sin Moder. Hvorfor ikke, da hun dog levede lige til 1470? Ja, hvis Brevets rette Datum er 1475, er Spørgsmaalet dermed besvaret.

Vi kunne dog formentlig naa videre end til Sandsynligheder. Et bestemt Bevis for Urigtigheden af Datoen 1457 synes nemlig at ligge i den Passus, hvor Opførelsen af det nye Kapel omtales: „og skal fornævnte Kapel bygges næst Vesten ved Jens Olufsens Kapel paa den søndre Side i den nye murede Kirke". Den nye murede Kirke maa nemlig være den, hvis Opførelse omtales som forestaaende 14681). I øvrigt er Kirkens Historie i det 15de Aarhundrede ikke meget kjendt, og vi vide derfor ikke, naar Jens Olufsens Kapel er opført, men det synes, som om det endnu ikke existerede i Aaret 14572). Det er vel først bygget efter 1468.

Resultatet af denne lille Undersøgelse er da det, at Aarstallet 1457 er urigtigt, og at det maa rettes til 1475. Jeg mener altsaa, at man maa holde fast ved Langebeks Formodning, og denne min Mening har kun kunnet bestyrkes derved, hvad jeg senere har bemærket, at Kall-Rasmussen paa

') Dsk. Mag. VI. 92. For at forebygge Misforstaaelse bør det bemærkes, at, naar der i Brevet af ,,1457" efter Ordene ,,i den nye murede Kirke" tilføjes: ,,naar Gud vil hun bygges og rede vorder efter min egen Vilje", da gaar „hun" ikke paa Kirken, men paa det Kapel, som Hr. Erik vil lade bygge.

2) Jens Olufsen til Bustrup skjænker 30. Sept. (die S. Hieronymi conf.) 1457 med sin Hustru Marine Nielsdatters Raad og Samtykke Gaarden Østrup i Skader Sogn til Mariager Kloster til Afholdelse af en særdeles Begængelse hvert Aar til S. Laurentii Aften over de fire Begængelser, de pleje at gjøre for deres særdeles Venner". Gaven gives ,,os og begges vores Forældres Sjæle og min kjære Husfrues Sjæl Barbara, som jeg tilforn havde," og alle kristne Sjæle til evig Salighed. (Vidisse fra Sønder Hald Herred af 31. August 1612 i Geh. Ark., Hist.-geneal. Ark., Gl. Estrup, Papirsdokk. Nr. 51. Jvfr. Dsk. Mag. VI. 80.) Hvis Kapellet havde været til, da denne Sjælemesse stiftedes, kunde man vist have ventet, at det havde heddet, at Begængelsen skuldo holdes i Kapellet.

den Kopi af Dyrskjøts Afskrift, som er indlemmet i Gehejmearkivets store Diplomatarium, har skrevet Aarstallet 1475. Men den lærde Forsker har rigtignok i endnu højere Grad end Langebek undladt at anføre sine Grunde. Maaske dog de vigtigste af dem ere fremsatte i det foregaaende.

5.

Et Bidrag til Glasindustriens Historie i Danmark.

Ved A. Thiset.

Efterstaaende Befaling fra 1557 til Lehnsmanden paa Dronningborg Hans Stygge turde formentlig ikke være uden Interesse, da den godtgjør et dansk Glasmageris Tilværelse henved en Snes Aar førend de af Kong Frederik II. og Steen Bille i Skaane anlagte Pusterier (se Hist. Tidsskr. 5. R. I. S. 488). Den her omtalte Glashytte maa nemlig antages at have været i Virksomhed adskillige Aar før 1557, thi Ejeren Enevold Jensen Seefeld til Visborg døde samme Aar og laa allerede paa sin Sotteseng 1552, da hans Fætter Peder Kruse af den Grund blev beskikket til Værge for Enevolds Frue Agathe Pogwisch (Tegn. ov. alle Lande IV. S. 13), og Værket er rimeligvis anlagt af Enevold Jensen i hans Velmagtsdage.

Hans stygge

fick breff at skulle kiøbe till Kon. mtz. behoff XX voer glas paa glarhytthen hoes Enduold Jenszenn oc thennom mett thz første forskicke hiid till Kiøpnehaffn. actum Kiøpnehaffnn mense Januarij 57. (Tegnelser over alle Lande V. S. 137.)

489

Det ældste Kjøbenhavn og den nyere Granskning.

Af

A. Heise.

Kjøbenhavns Ælde har i lang Tid været et Stridsspørgs

maal mellem Historikerne. Medens nogle, som Lundekanniken Mester Jon Turson i sin Kirkekronike (1565), endog gaa saa vidt i deres Tanker om Kjøbenhavns Ringhed før Absalons Tid, at de lade Absalon bygge de første smaa Fiskeboder nede paa Strandbakken, hvor Kjøbenhavn nu staar, 1), eller i al Fald lade Havn for hans Tid være et ringe Fiskerleje, have andre, som Otto Sperling, Langebek og tildels Pontoppidan og i nyere Tider P. A. Munch, Helveg og H. Rerdam, hævdet, at «Kjøbmændenes Havn » vistnok allerede for hans Tid havde haft en større Betydning 2). «Jeg er snart af de Tanker, siger Langebek saaledes i nogle haandskrevne Optegnelser om Vor Frue Kirke, at baade Byen og Kirken er ældre, end man

1) Kirkehistoriske Samlinger II, 131.

D

2) Otto Sperlings Noter til Absalons Testamente, Script. R. D. V, 45580: .. . . unde confutantur illi, qui civitatem nullam Absalonis tempore Hafniam fuisse credunt, arcemque et domum solam episcopi prætereaque nihil hic exstitisse.. Pontoppidan, Origines

Hafnienses 29.

Historisk Tidsskrift. 5. R. II.

32

gemenlig holder den for at være. Det er bekjendt, hvor stor Troskab og Tjeneste den i vores Historie udødelige Helt Absalon bevisede sin Konge og sit Fædreneland, baade før og efter han kom til biskoppelig Værdighed. Det er troligt, at saa vis og erkjendtlig en Herre, som Kong Valdemar den første var, har villet aflægge saa stor en Rigets Mand og saa kjær en Ven, som Absalon var, med nogen anselig og mere end almindelig Belønning. Og har da Kjøbenhavn, som Kongen forærede ham fra Kronen, vel ikke just været et gement Fiskerleje, men uden Tvivl en god Flek og et Søsted af Betydning, hvor fremmede Kjøbmænd, som handlede paa Riget, har haft en sikker Havn og fundet sig vel holdne med deres drivende Kjøbmandsskab. Og bliver der derfor allerede i Absalons Tider udi Historien talt om Kjøbenhavn ikke som en ny, men som om en da allerede blomstrende mærkelig By og bekjendt under det Navn af Kjøbmænds - Havn (mercatorum portus). Tilmed finder man neppe noget gammelt og ægte Bevis, at Absalon har anlagt Byen, men hvad man vist finder om den gode Herre, er, at han ved Kjøbenhavn har anlagt et Slot eller liden Befæstning. Vel læser man hos Saxo, at Kjøbenhavn kaldes Absalons By (urbs Absalonica): deraf følger ikke, at Absalon først har lagt Grundvold til Byen; men den kaldtes saa, fordi Absalon har hjulpet til dens Opkomst, gjort den større end tilforn, draget flere Indbyggere derhen, forsynet dem med Friheder, og saa videre. Og véd man da ikke, om de have Ret, der sige, at Kjøbenhavn ikke kan rose sig af nogen synderlig Ælde» 1).

Om end ikke ethvert Ord i disse Langebeks Ytringer

1) Anført i Dr. H. Rørdams fortjenstlige Skrift om Kbhvns Kirker og Klostre S. 1-2.

« ÖncekiDevam »