de nye Moder og Noder, men ogsaa i Enkeltheder frembyde paafaldende Overensstemmelser med ham.

Men hvor tiltalende det end kan være for Granskeren i det Enkelte at efterspore Spirer til Holbergs storartede Virksomhed i vor egen Fortid, bliver dog vistnok Resultatet i det Hele og Store det, at Holbergs Komedie staar som en væsentlig ny Begyndelse, et i alt Fald ikke ad directe Vei forberedt Gjennembrud i den danske Literatur.

Rettelser og Tillæg.

Efter Trykningen er jeg ved Hr. Bibliotheksassistent Brickas Velvillie bleven gjort opmærksom paa nogle Kildesteder, der give Oplysninger til enkelte Punkter af min Afhandling, og som jeg derfor lader følge.

S. 43, Note 2. Kükelsoms Ballet nævnes i Christian IV's egenhændige Breve 1632-35, pag. 252, Noten.

S. 44, Lin. 4 f. n. Allerede Kongerne Christian II og III holdt Sangerchor og formodentlig fremmede Musikere, s. Rørdam Univ. Hist. I. 321 ff.

S. 47, Note 1. Det haandskrevne Program til en ,,RozsBallet" (af G. S. Winter v. Adlersflügel) med Tegninger, Planer og Noder, dediceret til Christian V, men uden Angivelse af Aar eller Anledning, findes i Gl. kgl. Sml. i 4to, Nr. 1876.

S. 50. I Østs Literatur-, Kunst- og Theaterblade, 1798-99, I. 294, citeres en Artikel af Monthly Magazine, Mai 1796, hvor det er paavist, at Bering har laant i alt Fald en Del af sine latinske Vers i Natalitiæ Choreæ af Jesuiten Dionysius Petaus († 1652) Drama Carthaginienses. Cfr. Hist. Tidsskr. 5. R. I. 16.

84

J. Paludan: Om Dramets Udvikling i Danmark.

S. 57, Note 2. Frederik III's Hofmarschal var Christoffer

Sehested.

S. 73, Lin. 15. Ole Rosenkrantz var Mogens Skeels Svigerfader. Om Skeels ikke altid velvillige Stilling til Hofkredsene findes Antydninger i Brasch „Om R. Molesworths Skrift: An account of Denmark," p. 36 ff. S. 73, Note 2. Hofmans Angivelse af Otto Skeel som Forfatter til ,Grevens og Friherrens Komedie" er op

tagen hos Skeel,,Familien Skeel", p. 304.

S. 77, Lin. 7. Mogens Skeel har ogsaa skrevet enkelte Digte, s. Skeel,,Familien Skeel", p. 257. Et latinsk Leilighedsdigt findes i Schønaus „,Lærde Fruentimmer", og et dansk Sørgedigt over Skeels Svoger, General Niels Rosenkrantz til Stougaard († 1676), er trykt sammen med Mich. Henrichsøns Ligprædiken over Rosenkrantz 1680. Bag i denne er ogsaa optaget „En bedrøfvit Moders Klagemaal ofver sin eniste Daatters, Birgitte Rosenkrantzis, ald for tiilige Døed," undertegnet M. S. og vist nok ogsaa skrevet af Skeel i hans Søsters, Birgitte Rosenkrantz's Navn. Hendes og Niels Rosenkrantz's Datter, Birgitte, angives rigtignok paa Stamtavlerne at være død i sit 10de Aar 1681, altsaa Aaret efter Ligprædikenens Udgivelse, men da der ingen Tvivl kan være om, at Digtet er over hende, maa der det ene eller det andet Sted være en Feil i Aarstallet. Begge Digte ere paa temmelig maadelige Alexandrinere, i Stil med Tidens sædvanlige Leilighedspoesi og indeholde intet Mærkeligt; det over N. Rosenkrantz er en Art rimet Levnetsbeskrivelse.

Bidrag til en karakteristik
af Malthe Møller.

Af

L. Koch.

85

I

den bevægede tid i slutningen af forrige århundrede var det ikke vanskeligt at blive en berømt mand. Tidsskrifterne med Minerva i spidsen kanoniserede stadig nu den ene, nu den anden af tidens talere og forfattere. Berømtheden varede rigtignok ikke ret længe, og når man nu vil vide besked med disse storheders liv og gjerninger, må man ofte møjsommelig opsøge de spredte småtræk, af hvilke der kun med vanskelighed lader sig samle et tydeligt billede.

En af de mærkeligste af disse mænd med en forbigaaende berømthed er Malthe Møller. Han hører heller ikke til de helt glemte. Som forfatter af Repertorium for fædrelandets religionslærere er han ofte omtalt 1). Men lige så stor opsigt som han den gang vakte, lige så ubemærket har han siden levet, uagtet han dog blev ved at

1) Talrige samtidige anmeldelser, deriblandt især Badens universitetsjournal III, s. 124-132, IV, s. 28-40 og s. 142, V, s. 140 og 173-182. J. Møller, Balles levnet, Nyt theol. bibl. XII, 8. 181-187. Helvegs kirkehist. II, s. 310-312. N. M. Petersen V, s. 194-196. L. Koch, N. E. Balle s. 129-134. Se desuden Steffens, Was ich erlebte, Schaldemoses oversættelse II, s. 239 og 242.

bruge pennen lige til sin død. Af hans senere skrifter er der ét, Natanael, som han selv fritager læserne for at gøre sig ulejlighed med ved følgende snurrige avertissement:

Det hos boghandlerne A. & S. Soldin nylig udkomne skrift: Nathanael, læsning for tænkende mennesker. Et anhæng til Repertoriet af Malthe Møller», er ikke det skrift, jeg selv i februarii måned d. å. har anmeldt under samme titel, men 42 ark, der for 12 år siden bleve trykte, af mig selv forkastede som aldeles uhensigtsmæssige og gjorte til makulatur. Afhandlingerne, det indeholder, vorde forandrede, udvidede og omarbejdede aftrykte i hint af mig selv anmeldte skrift, som endnu i år udkommer under en forandret titel. Det skal nemlig i stedet for Nathanael kaldes Ebeneser. Denne sags sammenhæng har jeg omstændelig forklaret i bladet Dagen nr. 146, hvilket enkelte nr. fås hos bogtrykker Seidelin i Pilestræde nr. 94 og på bogladerne for 3 B.

Kbhvn. D. 13. septbr. 1803.

Malthe Møller. 1).

I året 1808 udgav han et ugeskrift, Fortid og Nutid 2). Senere var han et år, fra september 1817 til november 1818, redaktør af Dagsposten», et blad, som 1816 var oprettet af bogtrykker Bonnier, og først redigeredes af J. K. Høst. Men Malthe Møller blev snart uenig med forlæggeren, fordi bladet ikke var "populært og morsomt nok.. Tilsidst redigerede han Berlingske tidende 1829–1834.

De egentlige biografiske efterretninger om M. M. ere meget sparsomme. Da han døde d. 22. juli 1834, anvendte det blad, han havde redigeret, kun 6-8 betydningsløse

1) Fallesens mndskr. 1803, II, s. 473.

2) Dette har jeg ikke set. Det findes ikke paa universitetsbibl.

linier paa dødsanmeldelsen. Lidt vidtløftigere er "Dagen. 1834 nr. 177. Her findes omtrent alt, hvad N. M. Petersen har vidst: M. M. er født d. 24. novbr. 1771 i Helsinger; faderen, Peter Møller, var toldkontroller, moderen en datter af amtsforvalter Malthe Brun 1) i Kjøbenhavn. Han dimitteredes fra Helsingers skole 1788, drog 1792 til Tyskland, privatiserede efter sin hjemkomst, dels i Danmark, dels i Norge, indtil han 1829 blev redaktør af Berl. tid.

a

Når

Glanspunktet i hans liv er udgivelsen af Repertorium for fædrelandets religionslærere», 5 hefter 1795-97, hvorved han vakte stor opsigt her hjemme. Vi skulle dog ikke dvæle hverken ved Repertoriets form eller indhold, så lidt som ved dets forhold til biskop Balle, der tidt er omtalt. N. M. Petersen siger, at hans virkning var større end Horrebows, da bor det rettes til, at han en kort tid vakte større opmærksomhed. Repertoriet oplevede kun lidt over én årgang, medens Jesus og fornuften holdt sig i tre år. Derimod skal her rettes en fejltagelse både hos N. M. Petersen og i mit eget skrift om biskop Balle. M. Møller var nemlig, dengang han udgav Repertoriet, ikke i København, men opholdt sig i Jena. Han var taget hertil over Göttingen, hvortil han var rejst i året 1792, fordi han, der «følte det ydmygende i vore akademiske lavsindretninger», vilde undgå sine pårørendes bebrejdelser, fordi han ikke tog embedseksamen. Hvis man kan tro ham selv, hvad ingenlunde er afgjort, Steffens siger, at han slet ikke omgikkes professorerne i Jena havde han i Fichte og Paulus fundet to venner, der vilde vove det yderste for ham. I Göttingen siger han, at der var tilbudt ham en plads som adjunkt;

-

1) Navnene tyde på slægtskab med M. C. Brun. M. Møller skrev selv Malthe (ikke Malte).