Indhold. Side. I. Om Dramets Udvikling i Danmark mellem Skolekomedien og Holberg. Af Dr. phil. J. Paludan. II. Bidrag til en Karakteristik af Malthe Møller. Af Pastor III. Det danske Hjælpekorps i østerrigsk Tjeneste fra 1704- 1709 og Rejsningen i Ungarn. Mest efter utrykte Kilder. Af Rektor, Dr. phil. Joh. Forchhammer. IV. Kong Christiern den Førstes Rejser i Tydskland og Italien V. Engelstoftiana. Ved Professor, Dr. phil. F. Schlern. 348. VIII. Bidrag til den nordiske Syvaarskrigs Historie. (1. Det svenske Gesandtskabs Anholdelse i Kjøbenhavn Februar 1563. S. 568. 2. Om Fangers Behandling og Udvexling. S. 585. Tillæg. Fortegnelse over svenske og danske Fanger. S. 626.) Af Dr. phil. W. Mollerup... IX. Et Bidrag til den rette Forstaaelse af Enevældens Ind- 1. L. Daae: Kong Christiern den Førstes norske Historie 2. Diplomatarium Vibergense. Breve og Aktstykker fra ældre viborgske Arkiver til Viborg Bys og Stifts Historie 1200 -1559. Udg. af A. Heise. Anmeldt af Arkivfuldmægtig H. J. Huitfeldt i Christiania. . 5. Fortegnelse over dansk historisk Litterratur vedrørende Fædrelandets Historie for Aaret 1879. Af Dr. phil. W. 6. C. F. Nielsen: Biographiske Efterretninger om Geistlig- heden og Lærerstanden i Oddens Pastorat. Anmældt af Bibliotkeksassistent C. F. Bricka. . . . 7. C. Christensen: Hørsholms Historie fra 1305 til 1875. Anmældt af Bibliotheksassistent C. F. Bricka. 8. K. Erslev: Konge og Lensmand i det 16de Aarhundrede. Side. 9. Fortegnelse over fremmed historisk Litteratur vedrørende Danmarks Historie for Aaret 1879. Af Dr. phil. W. Mollerup. 466. 11. W. Mantels: Beiträge zur Lübisch - Hansischen Ge- schichte. Die Recesse und andere Akten der Hansetage 1256-1430. V. Hansisches Urkundenbuch, bearb. von K. Höhlbaum. II. Anmældte af Arkivassistent Fr. Krarup. 718. 12. Fortegnelse over dansk historisk Litteratur vedrørende 1. Nogle Efterretninger fra udenlandske Kilder om Danmark i Oldtiden. Af Cand. jur. Johannes Steenstrup. . . 2. Et Par oplysende Meddelelser om Kaj Lykke. Af Gaard- 235. 3. En fransk Beretning om det danske Hof 1653. Meddelt Om Dramets Udvikling i Danmark mellem Skolekomedien og Holberg. Af J. Paludan. I. Det moderne Dramas Barndoms- og Uddannelseshistorie hører til de vanskeligste og mest indviklede Partier af Literaturhistorien, i alt Fald for de germaniske Landes Vedkommende og især hos os, hvor Sporene deraf ere saa faa, og Emnet saa lidet behandlet1), at navnlig de sidste 100 Aar for Holberg vel i denne Henseende for de Flestes Bevidsthed staa som et tomt Rum, og Holbergs egen dramatiske Produktion som et rent uformidlet og spontant opstaaet Phænomen uden Tilknytningspunkter i vor egen Literatur. Den Forsker, der i dette Emne er særlig sagkyndig og har leveret værdifulde Forarbeider, Hr. Bibliothekar Birket-Smith, er endnu ikke naaet til at give en sammenhængende Frem 1) For Sverigs Vedkommende haves en fortræffelig og udtømmende Behandling af alle herhen hørende Spørgsmaal i Ljunggren Svenska dramat intill slutet af sjuttonde århundradet, Lund og Kbh. 1864, og en aldeles fuldstændig dramaturgisk Bibliographi i Klemming Sveriges dramatiska literatur, 1863. Historisk Tidsskrift. 5. R. II. 1 stilling. Af de øvrige Kilder er N. M. Petersens Literaturhistorie meget kortfattet om denne Tids Drama, Overskous Theaterhistorie upaalidelig og ufuldstændig; Nyerups og Rahbeks danske Digtekunst giver vel i Forhold til den Tid, da den er skreven, gode Oplysninger om Skolekomedierne, men ingen om Dramets Historie mellem dem og Holberg. Hvor ufrugtbart Emnet end tilsyneladende er, og og hvor aldeles forsvindende vor originale og nationale Produktion maa siges at være i det 17de Aarhundrede, turde det dog saaledes maaske ikke være uden Interesse at forsøge en skizzeret Paavisning af, hvorledes den religiøse og Skolekomedien efterhaanden omsatte sig i modernere Form, og hvilke de fremmede Indvirkninger vare, der lidt efter lidt kom til og indirekte forberedte den holbergske Reform af Dramet. ་ Det middelalderlige Skuespil er dels kirkeligt, dels folkeligt. Det første repræsenteres af Mysterier» med rent bibelsk Emne, ofte blot dialogiserede Omskrivninger af Bibelordet, og Mirakler» med Emner af Helgenlegenderne. De opførtes fra Begyndelsen af i Kirken, af Geistlige, og udgjorde ligesom en Del af Gudstjenesten. Senere overtoges Opførelsen af Korporationer af Borgere, der i fri Luft, paa Torve og Pladser, undertiden ogsaa paa Raadhuset, gav ikke blot de store, saakaldte "Passionsskuespil», Fremstillinger af Christi Lidelse, der have bevaret sig uforandrede lige til vor Tid i Ober-Ammergau i Baiern, men ogsaa Moraliteter», der i allegorisk Form meddelte moralsk Belæring. Jo mere Dramet saaledes emanciperedes fra Kirken, desto mere udvikledes ogsaa det rent verdslige Element, der i de bibelske Stykker allerede røber sig i enkelte komiske Personer og Scener, til hele, kaade Farcer, der tog deres Emne af Folkelivet. Men det middelalderlige Dramas Hovedpræg vedblev |